Portulak. Solportulak (Portulaca grandiflora) åbner sine blomster, når solen skinner på dem.

.

Portulak er en planteslægt med ca. 40 arter i familien Portulacaceae, hjemmehørende i tropiske og varme egne. Det er små, sukkulente urter med modsatte eller spredte blade.

Faktaboks

Etymologi
Ordet portulak kommer af latin portulaca, af portula, dim. af porta 'dør', om frugten, der er en buddike, dvs. en kapsel, der åbner sig med et låg.
Også kendt som

Portulaca

Portulak eller haveportulak (Portulaca oleracea) dyrkes i Mellem- og Sydeuropa som salatgrøntsag; den optræder som ukrudt i alle varmere egne.

Portulak i madlavning

Portulak har saftige blade og stængler. Dens smag er ret neutral. Den kan spises rå i salat, kogt eller sursød syltet. Portulak er ikke meget anvendt, men den har været kendt siden middelalderen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig