Størstedelen af arterne er stængelsukkulenter, der vokser i tørre områder. Til undtagelserne hører bl.a. slægten trækaktus (Pereskia) fra Brasilien, som er tornede buske og slyngplanter med blade.
Der er stor variation i kaktusstænglens udformning; den kan have høje, cylindriske, ugrenede eller sjældnere grenede skud, være en kugleformet dannelse eller have flade og bladlignende skud. Skuddene er oftest besat med areoler, der kan minde om bladar med hår og torndannelser. Areolerne kan være opdelt i en nedre del, som bærer torne, mens en øvre danner blomster. Blomsterne er oftest enlige med varierende sædighed. De omgives af bægerlignende højblade, der gradvis går over i et større eller mindre antal farvede kronblade. Støvbladenes antal varierer også. Bestøvningen besørges af bier, humlebier, natsværmere eller flagermus. Frugten er oftest et bær.
En lang række tilpasninger til tørkeprægede voksesteder kan iagttages, fx tyk kutikula, der nedsætter fordampningen, vandvæv i stængler, manglende blade, overfladisk rodnet, der hurtigt kan optage vand, samt hår og torne, som kan kondensere dug, der derefter optages.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.