Jojoba, Simmondsia, planteslægt med én art, Simmondsia chinensis, en stedsegrøn, meget tørkeresistent busk udbredt i det sydvestlige USA og Mexico. Jojoba, der placeres i sin egen familie, Simmondsiaceae, har små, læderagtige, modsatte blade og usædvanlig tykkelsesvækst.

Frugten er en kapsel med talrige frø, hvoraf kun et udvikles; det indeholder en høj koncentration af olie og voks med lavt smeltepunkt. Olien, jojobaolie, anvendes i sæbe-, parfume- og medicinalindustrien, bl.a. som erstatning for spermacetolie. Den hyppigste anvendelse er nu til shampoo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig