Steffensurt er en slægt af små urter i natlysfamilien. Der kendes ca. 11 arter, som er hjemmehørende i koldt-tempererede egne på den nordlige halvkugle.
Faktaboks
- Etymologi
- Slægten har sit navn efter Sankt Stefan.
- Også kendt som
-
Circaea
De har underjordiske udløbere og modsatte, stilkede blade. Blomsterne er totallige små og hvide og sidder i endestillede klaser. Frugten er nøddeagtig og tæt besat med krogbørster.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.