Sonneratia, planteslægt med ca. seks arter i kattehalefamilien. Slægten er udbredt fra tropisk Østafrika gennem SØ-Asien til Ny Guinea og Nordaustralien. Det er mangrovetræer med talrige oprette ånderødder omkring stammebasis. Bladene er hele, og blomsterne sidder få sammen i spidsen af grenene. Blomsten er undersædig, kronbladene er smalle eller manglende, og støvbærerne talrige. Frugtknuden har 10-20 rum og danner en grøn bærfrugt. Blomsterne, der producerer rigelig nektar, åbner sig ved solnedgang og falder af den følgende aften; de bestøves af natsværmere og flagermus. Sonneratia alba, der er den videst udbredte art, er ofte et stateligt træ med sine talrige hvide blomster; den træffes i den ydre mangrove og på koralrev. Veddet benyttes lokalt som tømmer, og ånderøddernes luftvæv af fiskere som flydere.