Violfamilien, Violaceae, plantefamilie udbredt over hele Jorden med 23 slægter og næsten 1000 arter af urter, buske, træer og lianer. Bladene er hele, helrandede eller delte. Blomsterne er femtallige, undersædige og regelmæssige til stærkt ensymmetriske som i violslægten. Frugtknuden har en griffel og består af tre frugtblade, der danner en enrummet kapsel.

De vigtigste slægter er viol (Viola) og de tropiske slægter Rinorea og Hybanthus med bl.a. brækrod.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig