Seljepil

Seljepils (Salix caprea) blade er ovale eller lancetformede og tilspidsede. De bliver 5-10 cm lange og 3-6 cm brede.

Af /iNaturalist.org.
Licens: CC0 1.0

Seljepil er en almindelig art af pil, der optræder som enten busk eller et indtil 10 m højt træ. Den er vidt udbredt i de tempererede dele af Europa og Asien.

Faktaboks

Også kendt som

Salix caprea

Den har en tæt, rund krone. Unge skud er grønne til gulgrønne, mens årgamle grene er gråbrune. De ovale til lancetformede eller bredt elliptiske blade er mørkegrønne, næsten glatte på oversiden og matte, grågrønne og tæt dunede på undersiden. Seljepil er tvebo, hvilket vil sige, at han- og hunblomster sidder på hvert sit individ.

Seljepil er almindelig i det meste af Danmark, men forekommer mere sjældent og spredt i de magreste egne af Jylland. Den vokser i hegn, krat og skove samt på overdrev. Seljepil plantes ofte som læhegn, da den er ret vindfør.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig