Koka. Ungt skud af kokaplanten med de karakteristiske gulgrønne blade og små, hvidlige blomster, hvis kronblade har et tvedelt, tungeformet vedhæng på oversiden. Desuden ses små, hindeagtige fodflige mellem bladstilken og skuddets akse.

.

Koka er en 2-4 m høj busk med ovale, helrandede blade og små, hvidlige, femtallige blomster. Arten er hjemmehørende i Peru og Bolivia og dyrkes også i bl.a. Ecuador og Colombia. Den indeholder en række alkaloider, bl.a. kokain; læskedrikken Coca-Cola (se Cola) indeholdt oprindelig små mængder kokaekstrakt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet koka kommer via spansk coca fra quechua kúka.
Også kendt som

Erythroxylum coca

Bladene tygges traditionelt af lokalbefolkningen som stimulerende og smertestillende middel; de bruges ofte som lokalt betalingsmiddel og indgår desuden rituelt i religiøse ceremonier.

Koka hører til ordenen Malpighiales.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig