Det er først og fremmest de to arter L. bienne og L. usitatissimum, der er blevet benyttet som spindhør. Hør gennemgår en række processer, inden den er klar til spinding. Den bliver rusket fri af jorden med hele sin rod, så fibrene beholder deres fulde længde. Derpå bliver frøene slået af (knevling), og planten gennemgår en forrådnelse ved at ligge enten i et stille vandløb eller udbredt på marken, indtil barklaget har løsnet sig fra fibrene (rødning). Hørren bliver derefter tørret enten i ovn eller i fri luft. De fleste steder i Danmark foregik dette tidligere i en hørgrav eller en såkaldt brydegrav, hvor der ikke var risiko for brand. Efter tørring fjernes de træagtige bestanddele ved brydning af stænglerne og slag på tværs af længderetningen (skætning). Endelig foregår en rensning og kæmning (hegling), evt. afsluttet med en mekanisk-kemisk spaltning af taverne til mere bomuldslignende fibre (cottonisering). Afslutningsvis spindes hørren til vævning af tekstiler.
Det vævede produkt fremstillet af hør betegnes linned. Linned er ofte blevet brugt parallelt med bomuld, og hør kan væves sammen med bomuld til såkaldt halvlinned; specielt i 1700-1800-tallet blev hør og uld vævet sammen. Herved er opstået en række varetyper til beklædning og boligtekstiler, bl.a. hvergarn. Linned kan vanskeligt indfarves, og før anilinfarver og syntetiske farvemidler kom i brug, var det højt værdsat for sin glansfulde hvidhed. Blåfarvning med indigo har dog forekommet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.