hør (tekstiler)

I den kristne liturgi er hør blevet foretrukket til alterduge, bl.a. fordi den bliver hvidere og renere ved hver vask. Hør har derfor haft en egen betydning, som udmærker den blandt de vegetabilske tekstilfibre på linje med silke blandt de animalske. Fra folkelitteraturen kendes talemåder og arbejdsregler, som bekræfter materialets popularitet.

I oldtidens Egypten synes linned praktisk talt at have været enerådende til tekstilformål; men da det er let forgængeligt i forhold til andre tekstilfibre, træffes det ret sjældent i arkæologiske fund. Det ældste danske fund af linnedstof er fra ca. 200 fra en rigt udstyret grav i Himlingøje på Sjælland.

Hør blev i 1100-tallet dyrket til eksport i stor målestok i de baltiske lande og i Østeuropa. I løbet af 1300-tallet voksede byerne i Flandern og gav grobund for en gennemgribende industrialisering og forædling af hørproduktionen både til tekstiler og til linolie; det milde og moderat fugtige klima var en væsentlig forudsætning. Forbruget af linned voksede markant i løbet af 1500-tallet overalt i den vestlige verden.

I Danmark medførte især flamsk påvirkning en kraftig udvikling i omfang, behandlingsmetoder og kvaliteter af hørdyrkningen. I 1600- og 1700-tallet blev store mængder af hør importeret og derefter forarbejdet i hjemmene. Til forarbejdningen blev benyttet en række specielle redskaber.

Med spindemaskinen fra 1760'erne blev det muligt at spinde bomuld, der egnede sig som kædegarn til europæiske væve, og især den tidskrævende håndspinding af hørtråd blev mindre omfattende. Spindemaskiner til hørtråd blev dog udviklet langt senere end til bomuld og uld og kom først til Danmark i 1840'erne. Bomuld slog ret hurtigt igennem til dragtstoffer, hvorimod hør forblev det mest eftertragtede til bordlinned og sengeudstyr indtil begyndelsen af 1900-tallet.

Dyrkning af hørarealer er stærkt reduceret siden midten af 1800-tallet, da ca. 7700 ha var udlagt til hør; (165 ha i 1896). Dog dyrkedes der mere hør under 1. og 2. Verdenskrig pga. manglen på bomuld.

I 1980'erne steg den internationale efterspørgsel efter naturfibre, og interessen for hørprodukterne blev fornyet. Linnedindustrien trives i dag på højt niveau i Belgien og Frankrig. I Danmark har spindhørren skabt grundlag for et udviklingsarbejde til udvinding af cellulose til papirmasse og som bestanddel af cement til byggematerialer. Projektet gik i gang i 1993 med støtte fra Landbrugsministeriet. Det indebærer dyrkning efter nye, tilpassede metoder; hørren mejetærskes, og den resursekrævende skætning udgår. Der er siden 1950'erne udviklet miljøvenlige metoder til kemisk behandling, grønskætning.

• hør