Trompetkrone
Almindelig trompetkrone (Catalpa bignonioides) blomstrer i juli med store hvide blomster.

Trompetkrone er en slægt af træer i plantefamilien Bignoniaceae. Der kendes ca. otte arter, som er udbredt i det centrale og østlige USA samt i Kina.

Faktaboks

Også kendt som

Catalpa

Almindelig trompetkrone (Catalpa bignonioides) er et 10-15 m højt træ med store, hjerteformede blade og store, hvide, skævt klokkeformede blomster i endestillede toppe. Det er udbredt fra det østlige Texas til det sydlige Georgia, USA, og dyrkes som prydtræ i parker og haver.

Også kinesisk trompetkrone (C. ovata) dyrkes af og til som parktræ. Det er et lille, op til ca. 10 m højt træ fra Kina.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig