Løvemund er en slægt af urter i vejbredfamilien. Der kendes ca. 23 arter, som er udbredt i de vestlige og centrale dele af Middelhavsområdet.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Antirrhinum
Hos løvemund er blomstens krone er en typisk maskekrone, dvs. en tolæbet krone, hvis svælg er lukket af den hvælvede underlæbe (masken). I Danmark er haveløvemund (Antirrhinum majus) en meget almindelig haveplante, der dyrkes som enårig sommerblomst.
Navnet løvemund benyttes også om slægten Misopates, hvis otte arter er udbredt i Europa, Makaronesien, Nord- og Østafrika samt i det vestlige og sydlige Asien. I Danmark optræder to arter, agerløvemund (M. orontium) og hvid agerløvemund (M. calycinum), af og til forvildet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.