Isop har i folkemedicinen været brugt mod luftvejssygdomme, gigt og mavebesvær, og den dyrkes som krydderurt. Her ses a: bægeret, b: den opskårne krone, c: frugtknuden med den trådformede griffel og d og e: former med hhv. rosa og hvide blomster.

.

Isop er en krydder- og lægeurt i læbeblomstfamilien. Den stammer fra Sydøsteuropa og Lilleasien. Det er en ca. 50 cm høj halvbusk med en skarp, aromatisk duft. Bladene er smalle, og de blå, rosa eller hvide blomster sidder i ensidige, akslignende stande.

Faktaboks

Etymologi
af græsk hyssopos, måske af semitisk oprindelse, jævnfør hebraisk ēzōb.
Også kendt som

Hyssopus officinalis

Isop har en lidt bitter smag og kan anvendes i suppevisken ved kogning af fisk. Den æteriske olie fra bladene anvendes i flere likører.

I Bibelen optræder isop (tidligere oversat ysop) flere steder, fx ved at tjene som kost ved stænkning af blod eller renselsesvand ved rituel renselse for spedalskhed og synd (3.Mos. 14,4 og 49-53, Salme 51,9), og ifølge Joh. 19,29 fik Jesus på korset rakt en svamp med eddike på en isopstængel. Det drejer sig imidlertid om andre planter end Hyssopus, som ikke vokser i Palæstina. Formodentlig er der i første tilfælde tale om Origanum maru, som står Hyssopus nær, og i sidste om durra, der får indtil 5 m høje, kraftige stængler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig