Tecoma, planteslægt med 13 arter i familien Bignoniaceae, hjemmehørende i Syd- og Centralafrika og fra tropisk Sydamerika til Arizona. Det er træer og buske med korsvis modsatte, fingrede blade. Arten Tecoma stans har store, orangegule blomster i endestillede toppe. Den dyrkes som prydbusk i tropiske haver.