Koblingssvampe, Zygomycota, Zygomycetes, meget udbredt og almindelig — men med ca. 700 arter mindre artsrig — svampegruppe; ved isolering fra fx jord, møg, plantemateriale, hatsvampe eller insekter vil der så godt som altid være koblingssvampe blandt de organismer, der gror frem. De fleste arter lever på dødt materiale, men der findes også arter, der lever som parasitter på planter eller dyr. Visse arter af slægterne Mucor, Rhizomucor, Absidia og Rhizopus kan forekomme som sygdomsfremkaldende parasitter hos mennesker i luftvejs- og fordøjelseskanalsystemet.

Molekylære undersøgelser har bekræftet, at koblingssvampene er rigtige svampe, dvs. beslægtet med stilksporesvampe (basidiomyceter), sæksporesvampe (ascomyceter) og Chytridiomycetes; fravær af skillevægge i myceliet gør dem tættest beslægtet med sidstnævnte, som de dog samtidig adskiller sig fra ved ikke at danne flagelbærende zoosporer og ved primært at være landformer, mens chytriderne oftest er knyttet til vand. Cellevæggen er hos koblingssvampe bygget anderledes end hos alle andre svampegrupper og består hovedsagelig af kitin, kitosan og polyglucoronsyre. Koblingssvampe har navn efter den måde, hvorpå den kønnede forplanting foregår: Myceliet danner korte sidegrene. To sådanne sidegrene tiltrækkes kemisk til hinanden, svulmer op i spidsen, kobles sammen/fusionerer og afskærer forbindelsen tilbage til myceliet ved dannelse af skillevægge. Herved dannes koblingssporangiet, der igen danner koblingssporen, hvis væg typisk er kraftig fortykket, mørkt pigmenteret og ornamenteret. Koblingssporen fungerer som hvilespore og overlevelsesorgan.

Næsten alle danskere har set koblingssvampe, fx som mug dannet af arter i slægten Zygites på gamle frugtlegemer af hatsvampe. Flere stoffer produceret af koblingssvampe udnyttes industrielt, fx lipase fra Mucol, som bruges til fremstilling af osteløbe. Der er beskrevet adskillige interessante fænomener hos koblingssvampe, fx turgortrykkets udløsning af meterlang bortslyngning af sporangiet fra boldkaster eller den metalgrønne sporangiebærer hos Phycomyces, der reagerer lige så følsomt på lys som menneskets øje. Økologisk set er deres altoverskyggende funktion, at arter i gruppen Endogonales, fx arter af Glomus, indgår som mykorrhizadannere hos enkimbladede planter som fx græs og kornarter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig