bladskimmelordenen

Bladskimmelordenen, Peronosporales, gruppe af mikroskopiske svampe, der hovedsagelig er specialiserede i at angribe planter. De adskiller sig fra andre planteparasitiske mikrosvampe ved ikke at have skillevægge i deres vegetative celletråde, hyfer, og ved at have cellulose i stedet for kitin som den dominerende byggesten i cellevæggen.

Bladskimmelsvampe overlever fra sæson til sæson væsentligst i form af tykvæggede hvilesporer, oosporer, men også ved hyfer, dannet inden i værtsplanten (fx i kartoffelknolde). Svampens hyfer udvikler specialiserede hyfeender, der vokser ud af plantens spalteåbninger og omdannes til bærere af sporangier, hvori der produceres sporer. De kan ligne mikroskopiske træer, der står vinkelret ud fra blade eller rødder, og som tilsammen danner et dunet overtræk på planten. Sporangierne falder ved modenhed af og spredes videre ved regnplask eller med vinden. Hvis de lander på den rigtige slags plante, formår sporangiet enten at spire direkte med en spiringshyfe eller at omdanne sit indre til nøgne sværmeceller (zoosporer). Spiringshyfen — enten fra sporangiet eller zoosporen — trænger ind i værtsplanten. Herefter vokser svampen frem som små slanger, der baner sig vej mellem værtsplantens celler, som den samtidig suger næring fra. Inden i planten kan svampens hyfer udvikle specialiserede kønsorganer, hvorved oosporerne dannes.

Nogle af de økonomisk mest betydende svampesygdomme skyldes svampe fra denne gruppe, især fra familierne bladskimmel (bl.a. vinskimmel og bladskimmel på løg, salat, tobak og agurk), hvidrust og kimskimmel (bl.a. kartoffelskimmel). Ingen arter af bladskimmel eller hvidrust kan vokse på kunstige vækstmidler eller substrater; de skal være på deres værtsplante for at kunne gro og er derfor obligate parasitter. Kimskimlerne kan vokse uden for deres vært, men dog ofte med besvær; de kan derfor gro frit i jorden.