Usninsyre, (af lat. Usnea 'skæglav', af arab. ušna 'mos', og -in), lysegult likenstof, der aflejres som krystaller på ydersiden af mange lavarter, bl.a. skæglav, Usnea, og rensdyrlav, Cladonia. Usninsyre menes at beskytte laven ved at absorbere især det ultraviolette lys. Desuden har det en antibiotisk virkning mod visse bakterier; usninsyreholdige laver og salver har tidligere været anvendt mod overfladiske infektioner.