Svineøje, Arnoseris, slægt i kurvblomstfamilien med en enkelt art, svineøje (Arnoseris minima), som er udbredt i Vest- og Centraleuropa. Planten findes også i Danmark, hvortil den oprindelig er indslæbt. Det er en enårig urt med mælkesaft og gule kurve, som foretrækker sandjord og findes hist og her i Vest- og Midtjylland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.