Korbendikt, benediktinertidsel, Cnicus benedictus, enårig, tidsellignende kurvblomst med gule kurve. Slægten Cnicus omfatter kun denne ene art. Korbendikt vokser omkring Middelhavet og i SV-Asien. Det er en gammel lægeplante, der har været meget anvendt i folkemedicinen, bl.a. til brug ved fremstilling af mavebitter.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet korbendikt kommer via tysk fra latin carduus benedictus 'den velsignede tidsel'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.