Stylidiaceae, familie af tokimbladede planter med fem slægter og ca. 240 arter, hvoraf 95% findes i Australien og på Tasmanien, mens resten forekommer på New Zealand, i SØ-Asien samt på Ildlandet. Det er urter, sjældent buske, der kendes på, at de to støvblade i blomsten er forenet med griflen til en søjle. Hos slægten Stylidium, som omfatter langt de fleste af familiens arter, er søjlen irritabel, idet den ved berøring foretager en hurtig bevægelse, hvorved enten pollen eller griffel rammer et besøgende insekt; heraf familiens engelske navn, trigger plants.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer af plantenavnet Stylidium, af græsk stylidion 'lille søjle', dim. afledn. af stylos 'søjle', og latin -aceae om familier.

Stylidiaceae hører til kurvblomstordenen, Asterales. Se også dækfrøede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig