kristtorn

Kristtorn. Almindelig kristtorn (Ilex aquifolium). Øverst tv. hunblomst med frugtanlæg og rudimentære støvbærere. Øverst th. hanblomst med støvbærere og rudimentære frugtanlæg. I midten gren med karakteristiske, læderagtige, stedsegrønne blade og små knipper af frugter i bladhjørnerne. Nederst tv. stenfrugt med rester af støvfang siddende direkte ovenpå. Th. herfor stenfrugt åbnet, så man kan se de fire sten, af hvilke én er vist helt th.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kristtorn.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Almindelig kristtorn (Ilex aquifolium).

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kristtorn er en slægt af stedsegrønne buske og træer i kristtornfamilien. De fleste af de ca. 560 arter findes i tempereret og subtropisk Asien og Amerika, ofte i bjergskove; én art er udbredt i bjergene i Afrika. Bladene er spredte, skinnende og læderagtige, undertiden med torne i randen. Blomsterne er fire- eller femtallige, som regel enkønnede. Frugten er en stenfrugt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kristtorn kommer af tysk Christdorn, af folketroen forbundet med Kristi tornekrone; navnet skyldes dog snarere, at kviste fra planten i nogle katolske lande er blevet brugt i stedet for palmeblade på palmesøndag.
Også kendt som

Ilex, kristtjørn

I Danmark forekommer almindelig kristtorn (Ilex aquifolium) især i skovene omkring Lillebælt. Arter af kristtorn anvendes som prydtræer i haver og parker og som dekoration til jul pga. de røde bær.

Bladene af flere arter i Sydamerika anvendes til fremstilling af en stimulerende te, se maté.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig