Hyrdetaske, Capsella, slægt med få arter i korsblomstfamilien. I Danmark forekommer en enårig art, Capsella bursa-pastoris, der er udbredt over hele Jorden i tempererede og subtropiske områder. Arten har stilkede rosetblade og bladet stængel. Blomsterne er små med hvide kronblade, og frugten er en trekantet eller omvendt hjerteformet skulpe. Hyrdetaske træffes som almindeligt haveukrudt, på sandede skrænter og i vejkanter. Den har tidligere haft medicinsk anvendelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.