lind | lex.dk – Den Store Danske

Kvist af storbladet lind (*Tilia platyphyllos*). I hjørnet af hvert af de skævt hjerteformede blade sidder en knop og en blomsterstand, hvis blomstrende del udgår fra midten af det ene af forbladene, der er stort og veludviklet. Det andet forblad er meget lille og støtter den basale knop, der næste år vil udvikle sig til et nyt skud. At en blomstrende stængel udgår fra midten af et blad, skyldes sammenvoksning mellem stænglen og bladets midtnerve; dette er meget usædvanligt, men kendes også fra nogle få eksempler i andre plantefamilier. Øverst th. en moden frugtstand; det store forblad fungerer som flyvevinge under spredning af frugtstanden. Nederst th. en blomst med mange støvbærere, tv. den hårede nødfrugt med fem ribber.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Lind er en slægt af løvfældende træer i katostfamilien. Der kendes ca. 30 arter, som er udbredt på den nordlige halvkugle; i Europa forekommer fem arter, der alle kan krydses med hinanden, hvilket kan vanskeliggøre artsbestemmelsen.

Faktaboks

Også kendt som: Tilia

Arterne har alle toradede blade, der ofte danner en tæt bladmosaik. Blomsterstanden er en kvast, hvis skaft er sammenvokset med det ene forblad, som ved frugtmodning vokser og danner en vinge, der hjælper til spredning af frugterne. Blomsterne har som regel fem grønlige bægerblade og fem gullige kronblade; støvbærerne er mange, men placeret i fem bundter. Frugtanlægget består af helt sammenvoksede frugtblade; frugten er nøddeagtig med kun ét frø. Honningkirtler i blomsten udvikler store mængder duftende nektar, der giver glimrende honning.

Lind i Danmark

Vintersilhuet af storbladet lind (*Tilia platyphyllos*). Grenenes endeknopper slår altid fejl, og væksten fortsættes derfor af de yderste sideknopper, ofte i tilknytning til blomsterstandene. Trods den toradede og vandrette bladstilling og den tilsvarende vandrette placering af knopperne vokser en del sidegrene opad og bort fra hovedstammen, hvilket giver fritstående lindetræer en bred, kuppelformet krone.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

To arter er vildtvoksende i Danmark: småbladet lind (Tilia cordata) og storbladet lind (T. platyphyllos). Parklind (T. x europaea), der anses for en naturlig hybrid mellem storbladet og småbladet lind, er indført i Danmark. Den er meget plantet i parker og som vejtræ pga. relativt god salttolerance og evne til at regenerere efter beskæring; den er mindre egnet til parkeringspladser pga. hyppige bladlusangreb, der visse år resulterer i store mængder honningdug (ofte over 1 kg/m² pr. år), der dækker alt under træerne med et klæbrigt lag.

Da lind har en velegnet skud- og kronbygning, og da der samtidig er gode muligheder for at forme træets krone ved beskæring, har arter af lind i århundreder spillet en stor rolle som pryd- og allétræ omkring slotte, ved bonde- og præstegårde og som centralt træ i bystævnet i de gamle landsbyer.

Tørrede blomster af lind benyttes især i Mellem- og Sydeuropa til lindete.

Skovbrug

Arter af lind, især småbladet lind, men også i nogen grad storbladet lind, har i ældre og yngre Lindetid, ca. 7000-500 f.v.t., været vigtige skovtræer i Danmark, men århundreders skovudnyttelse og indsamling af lindebast og -ved har ført til, at lind i dag er et sjældent træ i vore skove. Større naturlige forekomster findes bl.a. i Draved Skov i Sønderjylland og i Vindeholme Lindeskov på Lolland. Kun enkelte steder, bl.a. i Stenderup- og Kristianssædeskovene, findes plantninger af lind.

Lindeved er særdeles velegnet til billedskærer- og drejerarbejder og kan endvidere anvendes til blindtræ, billedrammer, legetøj samt blindprojektiler og blev tidligere også anvendt til kunstige lemmer.

Læs mere i Den Store Danske

katostfamilien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.