radeløv | lex.dk – Den Store Danske

Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes), er sjælden og fredet i Danmark, hvor den hovedsagelig vokser på gammelt murværk, stendiger og klippeterræn. Den er let genkendelig på sine enkelt fjersnitdelte blade og blanke, sorte midtribber. I Danmark kendes flere racer med forskelligt kromosomtal. Racerne er vanskelige at skelne og kendes bedst på en kombination af sporestørrelse og bladafsnittenes form. Racer med lavt kromosomtal 1 er kalkskyende, mens racer med højt tal 2 er kalkyndende.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Radeløv er en slægt af bregner med ca. 720 arter i radeløvfamilien (Aspleniaceae), fortrinsvis udbredt i troperne, hvor de vokser på jord, klipper eller er epifytiske.

Faktaboks

Også kendt som: Asplenium

Det er små til middelstore bregner med oftest rosetstillede blade af meget varieret form; fra hele til femdobbelt fjersnitdelte. Slægten kendes på de linjeformede sporehushobe med sidestillet slør samt på gitterskællene på jordstængler og bladstilke. De fem danske arter er især knyttet til klipper, kirketårne, borgmure og stendiger; de er sjældne og fredede.

Mange arter i slægten er populære i stuer og væksthuse, fx fugleredebregne (Asplenium nidus), der i naturen samler kompost i de store tragtformede bladrosetter, og gulerodsbregne (A. bulbiferum), hvis findelte løv danner mange yngleskud.

Læs mere i Den Store Danske

bregner

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.