Mangeløv
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) vokser i en grøft i Småland, Sverige.
Mangeløv
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Mangeløv er en slægt af jordboende, ofte meterhøje bregner i familien Dryopteridaceae. Der kendes ca. 345 arter, som er udbredt i nordlige, tempererede områder og især Asiens bjergområder. Flere af de seks danske arter hører til vore almindeligste bregner. De vokser ofte i store bestande, især på fugtige nordskråninger i skove, hegn, krat, grøfter og moser, hvor også artshybrider kan træffes. Flere arter dyrkes almindeligt som prydplanter.

Faktaboks

Også kendt som

Dryopteris

Bladene sidder i tragtformede rosetter eller tætte klynger på robuste, ofte mangehovedede jordstængler, der sammen med det nederste af bladstilkene opmagasinerer næring. Bladene er dobbelt til firdobbelt fjersnitdelte. I det tidlige forår ruller de unge blade sig ud, dækket af matbrune eller kastanjebrune skæl. Sporehusene er samlede i små runde hobe, der dækkes af et nyreformet slør; de modnes i juni-juli.

Mangeløv som lægeplanter

Jordstængler og bladstilke indeholder giftige floroglucider. Det gælder bl.a. almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas), der, under betegnelsen rhizoma filicis eller bregnerod, i gammel tid været anvendt som et ikke helt ufarligt middel mod indvoldsorm. Dette skyldes formentlig signaturlæren, idet de unge sammenrullede blade ligner en klynge slanger eller orme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig