Dunbregner er en slægt af bregner i dunbregnefamilien, Thelypteridaceae. Der kendes ca. 1.120 arter, de fleste i troperne.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Thelypteris
De tre danske arter var før placeret i slægten mangeløv. Kærdunbregne (Thelypteris palustris) vokser i elle- og rørsumpe; den har sporer, der spirer på vandet, og vandspredte forkim. Skovdunbregne (T. phegopteris) har trekantede, dunhårede blade. Den er tæppedannende, især på fugtige muldskrænter i skove, og har en ukønnet livscyklus. Bjergdunbregne (T. limbosperma) er sjælden i Danmark. Den findes især i Europas bjerge og kystområder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.