Psilotum, (af gr. psilotos, af psilos 'bar, nøgen'), slægt af primitive karsporeplanter med to eller flere fortrinsvis epifytiske arter i familien Psilotaceae, hjemmehørende i tropiske og subtropiske egne. Slægten mangler rødder, men opsuger vand og næring via jordstænglerne, der har stærkt udviklet symbiose med mykorrhizasvampe. Luftskuddene er mange gange gaffeldelte og bærer store trerummede sporehuse og ganske små bladlignende vedhæng, der dog mangler hos nogle former. Forkimen er underjordisk, tvekønnet, har svampesymbiose og ligner jordstænglerne i struktur. Pga. sin simple opbygning anses slægten undertiden for at være i familie med Silur- og Devontidens psilofytter, undertiden for at stå nærmere bregnerne.