Marattia, (efter den italienske botaniker G.F. Maratti, 1723-77), slægt af primitive bregner i familien Marattiaceae; ca. 100 arter. De fleste arter har massive, kødfulde jordstængler og store, stærkt sammensatte blade med svagt udviklet styrkevæv. De vokser især i de fugtigste tropiske bjergregnskove. Familien er ejendommelig ved, at bladstilkene har fodflige ved basis og store, tykvæggede sporehuse, eusporangier, der er sammenvoksede til synagier, der hos nogle har form som små saltbøsser.