Cheilanthes, bregneslægt med over 150 arter; flest i tropisk og subtropisk Amerika, syv i Europa. De fleste arter er små og har fint delte, tæthårede eller skælklædte blade. Sporehusene sidder beskyttede under tilbagebøjede bladflige. Mange arter vokser i tørre klippeområder og kan tåle, at bladene periodevis tørrer ud.