Ceratopteris, bregneslægt med tre eller fire arter tropiske sump- og vandplanter. De vegetative og de sporebærende blade er forskelligt opbyggede, men begge livligt knopskydende. Planternes livscyklus tager kun få måneder, og planterne bruges derfor til biologiske forsøg. Deres blade spises i Østen, og i Danmark er de populære akvarieplanter.