Paradisfugl (Strelitzia reginae).

.

Paradisfugl er en op til 2 m høj, næsten stængelløs, flerårig plante i familien Strelitziaceae, hjemmehørende i Sydafrika. Det danske navn hentyder til blomsternes strålende farver og blomsterstandens fuglehovedlignende udseende.

Faktaboks

Også kendt som

Strelitzia reginae

Blomsten, der bestøves af fugle, har tre ydre, gule til orangerøde blosterblade, som er smalt lancetformede; de tre indre blosterblade er blå. Den dyrkes som prydplante i væksthuse og anvendes som snitblomst.

Ud over paradisfugl omfatter slægten Strelitzia yderligere fire arter. Enkelte dyrkes som prydplanter længere sydpå, hvor de kan tåle at stå udendørs året rundt, især hvid paradisfugl (S. nicolai) fra Sydøstafrika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig