Tannia, Xanthosoma sagittifolium, op til 3 m høj, flerårig plante i arumfamilien med langstilkede, pilformede blade i roset, muligvis hjemmehørende i tropisk Amerika. Tannia dyrkes flere steder som prydplante og især i Vestafrika og på øerne i Stillehavet for den stivelsesrige stængelknold, der anvendes som grøntsag; de unge blade anvendes som spinat.