Skæne
Sort skæne (Schoenus nigricans).
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Skæne er en slægt af halvgræsser med mere end 150 arter, som er udbredt i det meste af verden. De stive, børsteformede, grundstillede blade og de op til 70 cm høje stængler er samlet i tætte tuer. Blomsterne sidder toradet i små aks, tæt arrangeret i et få cm langt, sort eller brunt, endestillet hoved.

Faktaboks

Etymologi
Ordet skæne kommer af norsk skjæne, vist beslægtet med græsk schoinos 'siv'.
Også kendt som

Schoenus

I Danmark findes to arter, sort skæne (Schoenus nigricans) og rustskæne (S. ferrugineus), der vokser på fugtig bund i kalkkær. De er begge meget sjældne; i den danske rødliste fra 2019 vurderes sort skæne som næsten truet (NT) og rustskæne som sårbar (VU).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig