Sivfamilien, Juncaceae, familie af enkimbladede planter med syv slægter og ca. 430 arter, især i tempererede områder og tropiske (især sydamerikanske) højbjerge. De er oftest flerårige urter med små, gennemgående tretallige, vindbestøvede blomster. Blosterbladene er hindeagtige og oftest brune eller grønlige. Frugten er en kapsel, der åbner sig ved tre klapper. De største slægter er siv og frytle.

Sivfamilien tilhører græsordenen, Poales, og er nært beslægtet med halvgræsfamilien, Cyperaceae, og Thurniaceae. Se også dækfrøede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig