Gulaks
Især i tør tilstand dufter vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) sødligt, lidt som karamel.
Gulaks
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Gulaks er en slægt i græsfamilien. Småaksene er samlede i en dusk og består af to sterile, stakbærende og en fertil, stakløs blomst med kun to støvdragere. Såfremt den tidligere anerkendte slægt Hierochloe regnes som et synonym, består gulaksene af ca. 52 arter, som hovedsagelig er udbredt i de tempererede og subtropiske dele af Nordamerika, Eurasien og Afrika.

Faktaboks

Også kendt som

Anthoxanthum

I Danmark er vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) almindelig på enge og overdrev. Især i tørret tilstand har den en behagelig, sødlig duft, der skyldes plantens indhold af kumarin. Enårig gulaks (A. aristatum), en art fra Middelhavsområdet, er tilfældigt indslæbt på sandede marker og i grusgrave.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig