Puya, planteslægt i ananasfamilien med ca. 220 arter, især i Andesbjergene. Nogle er rosettræer af lignende udseende som kæmpelobelierne i de østafrikanske bjerge (se lobelie). De danner en tyk, ugrenet stamme afsluttet af en bladroset. Mod slutningen af deres livscyklus udvikles en stor, kølleformet blomsterstand, og hele planten dør efter frøsætningen.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kommer af spansk puya 'spids, pig', af usikker opr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.