Desfontainia
Desfontainia spinosa blomstrer i Los Lagos i Neuquen, Argentina.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Desfontainia er en slægt af buske i familien Columelliaceae. Der kendes tre arter, som er udbredt fra Costa Rica i nord til Andesbjergene i Chile og Argentina i syd.

Best kendt er arten D. spinosa, som vokser i regnskov og på bjergskråninger. Den dyrkes også som prydplante. Den kan blive 2,5-4 meter høj. Bladene er kristtornlignende, og de rørformede, smukt skarlagensrøde og gule blomster bestøves især af kolibrier og andre nektarædende fugle. Planten indeholder et gult farvestof, der anvendes til farvning af klæde. Te af bladene bruges medicinsk og fremkalder angiveligt hallucinationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig