Fedtemøg kan optræde i enorme mængder som fx her ved Mosede Strand i juni 1986. Under disse omstændigheder kan det udgøre et æstetisk og sundhedsmæssigt problem. Overfladens rødlige farve skyldes purpursvovlbakterier.

.

Fedtemøg er en folkelig betegnelse for masseforekomst af de løstliggende brunalger dunalge (Pylaiella littoralis) og almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus). Fedtemøg kendes fra beskyttede lokaliteter som fjorde og vige, bl.a. Køge Bugt og Århus Bugt.

Faktaboks

Også kendt som

fedtmøg

Algerne er først fastsiddende på fx sten, andre alger, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vokser videre i løs tilstand og kan blive meget store. Væksten fremmes af forøgede mængder af næringssalte.

Fedtemøg volder problemer ved at skygge for væksten af andre alger og havgræsser, som kan forsvinde, så området derfor bliver artsfattigt. Dette forstærkes af, at der kan udvikles iltfrie forhold. Ved fotosyntesen dannes ilt, men det sker ikke om natten, hvor fedtemøg bruger ilt til ånding. Et andet bidrag til processen er den bakterielle nedbrydning, som sker, når fedtemøg efterhånden falder hen. Bakterierne bruger også ilt og forstærker iltsvindet i området. Der udvikles ildelugtende svovlbakterier, som udskiller svovlbrinte. Purpursvovlbakterierne har en karakteristisk rød farve, der ses som et overtræk på de iltfrie områder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig