Faktaboks

Wilhelm Friderich Pfeffer

Wilhelm Friedrich Philipp Pfeffer

Født
9. marts 1845, Grebenstein, Tyskland
Død
31. januar 1920, Leipzig, Tyskland
Wilhelm Friderich Pfeffer
Den tyske kemiker Wilhelm Friedrich Pfeffer, fra Popular Science Monthly Volume 50, 1896.

Wilhelm Friderich Pfeffer var en tysk kemiker og plantefysiolog, professor i bl.a. Bonn, Basel og Leipzig.

Pfeffer arbejdede især med osmotiske forhold i planteceller og udviklede nøjagtige metoder til måling af osmotiske tryk; han lagde derved grundlaget for Jacobus Henricus van't Hoffs videre arbejde med osmose. Han studerede desuden tropisme hos planter (se plantebevægelser) og kemotaksi hos mikroorganismer.

Pfeffer tiltrak elever fra mange lande, og Peter Boysen Jensen udførte sine første forsøg med vækststoffer hos ham i Leipzig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig