Theofrast, søn af Melantas, fra Eresos står der på denne portrætherme. Originalen, som meget vel kan være lavet efter levende model, stod formentlig i Lykeions have og blev i romersk kejsertid kopieret til opstilling i biblioteker og andre lærdomsinstitutioner. Denne eneste bevarede kopi findes i kunstsamlingen Villa Torlonia (tidligere Villa Albani) i Rom.

.

Theofrast. Diagrammet viser Theofrasts klassifikation af vedbend. Bortset fra helix ('den, der snor sig') og navne efter landskaber (thrakisk og acharnisk) giver Theofrast ikke de enkelte arter egentlige navne, men beskriver dem med det kendetegn, der adskiller dem fra de andre.

.

Theofrast, Theophrastos, ca. 372-287 f.Kr., græsk videnskabsmand og filosof, der regnes som grundlægger af botanikken som videnskab (se også botanik (historie)). Theofrast stammede fra Eresos på Lesbos og kom ifølge den antikke filosofihistoriske tradition som ung til Athen, hvor han studerede i Platons Akademi. Kort før Platons død i 347 f.Kr. fulgte Theofrast med Aristoteles til Assos og Makedonien, hvor de bl.a. underviste Alexander den Store. Da Aristoteles i 334 f.Kr. grundlagde sin skole i Athen, Lykeion, var Theofrast en del af forskerkollektivet, og efter Aristoteles' død i 322 f.Kr. var han indtil sin død Lykeions leder, scholarch; se også den peripatetiske skole.

Theofrast fortsatte Aristoteles' forskningsprojekt: En fuldstændig beskrivelse af verden, sådan som den kan erkendes af den menneskelige fornuft. Størsteparten af hans enorme produktion er gået tabt, men de bevarede bogtitler viser en forsker med lige så stor en spændvidde som læremesteren. En fragmentsamling udgivet i 1992 med engelsk paralleloversættelse giver et indblik i Theofrasts banebrydende arbejde i logik, fysik, etik og filosofihistorie. Følgende værker er bevaret: Undersøgelse af planterne og Om planternes årsager skrevet i den peripatetiske tradition som åbne bøger, hvori der til stadighed indføjes nye oplysninger. I Undersøgelser fremlægges og diskuteres forskningsresultater vedrørende klassifikation og plantemorfologi baseret på en bearbejdning af et stort materiale, som er indsamlet af assistenter i Grækenland og andre steder i verden, bl.a. på Alexander den Stores erobringstogt i Persien. I Årsager indarbejdes og afprøves disse resultater i Aristoteles' generelle biologiske teori. De to værker har været en stadig inspirationskilde for senere botanikere, først og fremmest pga. den stringente anvendelse af forskellige naturlige klassifikationsprincipper. Ligesom Aristoteles' værker har de ofte lidt den skæbne at blive læst som dogmatiske lærebøger, ikke som fremlæggelsen af midlertidige resultater: "Dette bør dog undersøges nærmere", slutter Theofrast ofte en undersøgelse.

Den korte bog Metafysik berører flere af den aristoteliske metafysiks svage punkter; særlig væsentlig er en problematisering af teleologien, uden at det dog kommer til et egentligt brud med den peripatetiske tradition.

Charakteres er en lille bog med 30 skarpe og vittige skildringer af menneskets svage sider såsom sludrevornhed, sløvhed og bondskhed (Mennesketyper, da. 1963). Bogens formål er omdiskuteret, måske er den et forstudium til et værk om typer i komedien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig