Faktaboks

Johannes Iversen
Født
27. december 1904
Død
17. oktober 1971

Johannes Iversen blev i 1942 udnævnt til statsgeolog. Fotografi fra 1937.

.

Johannes Iversen var en dansk botaniker, pollenanalytiker og kvartærgeolog.

Inspireret af C. Raunkiær iværksatte Iversen en storstilet undersøgelse af danske søer, og gennem en enkel metode til bestemmelse af pH-variationen sammenholdt med jordbundens saltkoncentration og pollenanalyser, kunne han udskille fortidens vegetationstyper som beskrevet i hans disputats: Biologische Pflanzentypen als Hilfsmittel in der Vegetationsforschung (1936).

Iversens hovedvirkefelt blev kvartærgeologien, udmøntet i en lang række afhandlinger om Kvartærs vegetationshistorie. Draved Skov i Sønderjylland, hvor mineraljorden er dækket af årtusindgamle morlag, og hvor skovudviklingen kan studeres ved pollenanalyser, fik han fredet som forskningsområde.

Iversen nød stor international anerkendelse og anses for en af pollenanalysens grundlæggere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig