Johann Jakob Dillenius, 1684-1747, tysk botaniker, fra 1728 professor i botanik ved Oxford Universitet. Dillenius udarbejdede den første sammenfattende oversigt over mosserne, Historia Muscorum, (1741). I bogen beskrives ca. 600 arter, og den er illustreret med hen ved 1000 figurer, fordelt på 85 kobberstukne tavler. Den omfattede også "moslignende" planter som laver, ulvefodplanter og alger.