Frederik Liebmann, 1813-1856, dansk botaniker, professor i botanik ved Københavns Universitet fra 1845 og fra 1852 endvidere direktør for Universitetets Botaniske Have. Liebmann foretog flere store rejser, bl.a. til Mexico og Cuba 1840-43, hvorfra han hjemførte en mængde planter og frø til Botanisk Have. Han offentliggjorde talrige arbejder, mest af deskriptiv art, især om plantegrupper fra Mexico, samt det monumentale værk over egeslægten Chênes de l'Amérique tropicale, udgivet posthumt 1868.
Frederik Liebmann
Faktaboks
Frederik Liebmann
- Født
- 1813
- Død
- 1856
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.