August Grisebach, 1814-1879, tysk botaniker, direktør for den botaniske have i Göttingen. Grisebach har især studeret systematisk botanik, men er også pioner inden for økologisk plantegeografi. Hans vigtigste arbejder er studier af ensianfamilien, regionale studier af planterne på De Caribiske Øer, i Argentina og på Balkan samt tobindsværket Die Vegetation der Erde (1872), en geografisk opdelt fremstilling af vegetationstyper fra hele verden.