Anders Sandøe Ørsted, 21.6.1816-3.9.1872, dansk naturhistoriker, professor i botanik ved København Universitet 1862-72 og forfatter til en række vigtige afhandlinger om bl.a. botanisk og zoologisk systematik, økologi, plantemorfologi og skadesvampe; nevø af A.S. og H.C. Ørsted. I 1843 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling om Danmarks ledorme (Annulatorum Danicorum Conspectus), og i 1844 fik han doktorgraden for afhandlingen De Regionibus Marinis, en naturhistorisk monografi om Øresund. Den beskriver algernes fordeling i havet og spillede længe en rolle for biologiske undersøgelser.
1845-48 rejste Ørsted i Caribien og Centralamerika, hvor han foretog zoologiske og botaniske indsamlinger. Efter sin udnævnelse til professor blev hans studier overvejende botaniske, en overgang især mykologiske; han opdagede forbindelsen mellem sevenbommens bævrerust og pæretræets gitterrust og var således medvirkende til at påvise værtsskiftet hos visse rustsvampe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.