Kærmindesøster er en flerårig plante i rubladfamilien. Den har ru, hjerteformede grundblade og mere ægformede stængelblade. Blomsterne er blå og sidder i svikler; de forveksles let med blomsterne hos forglemmigej.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Brunnera macrophylla
Dens naturlige udbredelsesområde er det nordøstlige Tyrkiet og Kaukasus. Kærmindesøster dyrkes som bunddækkeplante i haver på letskyggede steder. Den har forvildet sig fra dyrkning og findes i dag vildtvoksende mange steder i Danmark, især ved bebyggelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.