Honningurt (Phacelia tanacetifolia).

.

Honningurtfamilien, Hydrophyllaceae, ifølge tidligere systematik plantefamilie med 20 slægter og 275 arter; den inkluderes i dag i rubladfamilien som underfamilien Hydrophylloideae.

Den har sit hovedudbredelsesområde i vestlige Nordamerika. Bladene er ofte fligede og er ligesom stænglerne normalt stivhårede. Blomsterne sidder sædvanligvis i svikler, og frugten er en kapsel. Mange arter dyrkes som prydplanter. Honningurt, Phacelia tanacetifolia, dyrkes som bifoderplante og som dækafgrøde. Den har fjersnitdelte blade, og de lyseblå blomster sidder i spiralformet indrullede dobbeltsvikler. Øjeblomst, Nemophila, dyrkes som sommerblomst.

Se også dækfrøede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig