Katrinemos
Bølget katrinemos (Atrichum undulatum) er almindelig og vidt udbredt i Danmark.

Katrinemos er en slægt af bladmosser, der bl.a. kan kendes på, at bladets ribbe har få lameller på oversiden. Der kendes ca. 40 arter, som overvejende er udbredt i varmere dele af verden. Arter af katrinemos anvendes ofte som "græsplæner" i japanske haver.

Faktaboks

Etymologi

Mosset har navn efter efter Katarina 2. den Store

Også kendt som

Atrichum

I Danmark findes tre arter. Den mest udbredte er bølget katrinemos (Atrichum undulatum), som er almindelig i skove, hvor den især vokser på åben jord. Smalbladet katrinemos (A. angustatum) er ikke set i Danmark siden 1969 og betragtes i dag som uddød.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig