Horntand
Om foråret og først på sommeren er rød horntand (Ceratodon purpureus) dækket af sporehuse. Selve sporehuset har en spids, kegleformet hætte og sidder på en rød, opret stilk.
Af /flickr.
Licens: CC BY SA 2.0

Horntand er en slægt af tuedannende bladmosser.

Faktaboks

Også kendt som

Ceratodon

I Danmark findes en enkelt art: rød horntand (Ceratodon purpureus). Den vokser i 1-3 cm høje tuer bestående af korte, oprette skud med små og smalle blade. Om foråret er tuerne helt dækkede af sporehuse, der sidder på lange, røde sporehusstilke. Den er meget almindelig i hele landet og vokser på tør, sandet bund samt på mure og stråtage.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig