Skærmlilje.

.

Skærmlilje, Agapanthus, slægt med ca. ni arter i det sydlige Afrika. Slægten tilhører narcisfamilien og kan minde om løg (Allium), men er helt uden løglugt. En kort jordstængel med tykke rødder bærer smalle blade og et 50-120 cm langt blomsterskaft med en skærm af ca. 25 langstilkede, blålige blomster med rørformet bloster.

Flere arter dyrkes som store potteplanter i vinterhaver; i varmere europæiske lande dyrkes skærmlilje også almindeligt udendørs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig