Gøgeurt. Majgøgeurt, Dactylorhiza majalis, med de karakteristiske gøgepletter på bladene kan optræde talrigt på kalk- og næringsrige enge. Planten kan blive 20-60 cm høj. Arten er udbredt fra de nordlige dele af Middelhavslandene til Skåne og Danmark, hvor den er kendt fra næsten hele landet. Den rødviolette blomst (øverst tv.) besøges især af humlebier, der lander på den brede læbe (tv. i midten). Fra rodknolden (nederst tv.) kan afsnøres nye knolde, der giver ophav til nye planter. Th. en tør frugtstand, som den ser ud sidst på efteråret.

.

Gøgeurt er arter af slægterne Orchis, Dactylorhiza, Neotinea og Anacamptis i orkidéfamilien. Det er jordboende orkidéer med stivelsesholdige rodknolde, der i blandt andet Tyrkiet anvendes til fremstilling af salep. I de første tre slægter findes arter med mørke pletter på bladene, der kan minde om gøgens fjerdragt. Blomsterne sidder i endestillede, oprette aks, der ofte indeholder mange rødlige eller lyst gullige blomster. Blomstens læbe er bagtil forsynet med en spore. I Danmark er samtlige vildtvoksende arter af gøgeurt fredede i lighed med alle de øvrige danske orkidéer.

Orchis omfatter ca. 25 arter udbredt i Europa og tempererede dele af Asien. Sædvanligvis kan der på hver plante ses to knolde: en mørk og henvisnende knold, hvis næring er brugt på dette års skud, og en lysere, mere fast knold under opbygning. Rodknoldene har givet slægten navn (gr. orchis 'testikel'), og ifølge folketroen stimulerer den friske knold kønsdriften, mens den gamle, runkne knold har den modsatte virkning. Fem arter kendes i Danmark. Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) findes hist og her i muldrige skove. Blomsterne af den meget sjældne stor gøgeurt (O. purpurea) bliver op til to cm på længste led.

I slægten Dactylorhiza, der har ca. 30 arter udbredt fra Europa til tempereret Asien og Alaska, er rodknoldene i spidsen opdelt i fingerformede afsnit. I Danmark er der fundet syv arter. Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis), hyldegøgeurt (Dactylorhiza sambucina) og kødfarvet gøgeurt (D. incarnata) findes på naturligt næringsrige enge, men er i stærk tilbagegang på grund af voksestedernes forsvinden.

Slægten Neotinea har fire arter, der er udbredt over store dele af Europa og Nordafrika. I Danmark findes kun bakkegøgeurt (N. ustulata), der tidligere har været regnet til slægten Orchis.

Slægten Anacamptis har ca. 11 arter og er vidt udbredt i Europa, dele af Nordafrika samt Mellemøsten til det Kaspiske Hav. I Danmark findes salepgøgeurt (A. morio) sjældent på græssede enge og overdrev, mens horndrager (A. pyramidalis) , der altså ikke har været kaldt gøgeurt,kun findes på Møn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig